{##}

Lasse Flintholm Owner, Event Maker & Community Manager

Lasse samler Naboløs. Det er ham, der sætter dato og indhold på begivenheder, events og holder styr på dagligdagen i butikken. Det er ham, der udvælger hvem Naboløs laver samarbejder med – både i butikken og på webshoppen.

Igennem mange år har Lasse været chefen for at gøre Distortion til den bedste gadefest. Han har formået at forene hyggelige langborde for alle årgange med ungdomsrave i sidegaderne. År efter år.

I 2016 stoppede Lasse på Distortion. Joekim og han var blevet kærester og drømmen om at skabe et fællesskab sammen blev sat på underskrift med kontrakten på kælderen i Studiestræde.

Lasse bruger erfaringen fra de store gadeprojekter til i dag at stå for den daglige drift, arrangementerne og kontakten til samarbejdspartnere i Naboløs.

I dag har Lasse valgt at skrue ned for farten i sit eget liv. Og give plads til det, der kan tage lidt længere tid at blive klog på. Både når det gælder hoved og krop. Og alt det vil han gerne dele med jer – i butikken og shoppen på nettet.

Naboløs er skabt ud af kærligheden mellem Joekim og jeg, vores ønske om at være mere sammen og skabe noget sammen. En ny måde at leve på. For mig er Naboløs et kulturelt laboratorium, drevet af kreative visioner.

Med Naboløs har vi startet en ny rejse i vores liv. Naboløs er et sted, der aldrig står stille, men hele tiden er i udvikling med de mennesker der driver det. Her er rum til at være den, man er. Der er ingen forventninger - Naboløs er det fristed."

Portfolio

  • Naboløs Copy of Aayam Private Concert