{##}
Vejen til Events

Læs artikel

Vejen til Events

Skrevet af Lasse Flintholm den

Den her historie har jeg ærligt glædet mig meget til, at skrive og dele. Nu spiller butikken, hjemmesiden og webshoppen - så nu skal det handle om events i Naboløs!

Hvis I har klikket rundt her på hjemmesiden har I læst, at Naboløs er et moderne forsamlingshus og kreativt fællesskab i Studiestræde. Med event delen åbner vi yderligere op for Naboløs som et kulturelt laboratorium - med kreative visioner, hvor vi ønsker at skabe mere balance, flere grin og mere fællesskab. Vi skruer ned for farten og giver tid og plads til tanker, samtaler og oplevelser, der inspirerer til et bæredygtigt og dynamisk liv. 

BAGGRUNDEN FOR DET HELE
I 2011 startede jeg på Distortion, hvor jeg blev hængende væsentlig længere end jeg havde regnet med, blev fuldtidansat og endte med at stå i spidsen for de ekstravagante gadefester i en årrække. Jeg blev meget betaget af de øjeblikke der opstod, og hvad det gjorde ved menneskerne der deltog. Noget vildt skete inden i mig, og som Joekim plejede at drille mig med, blev jeg til en "event-pige". 

Efter en periode med for meget tryk på, høje ambitioner og uden evnen til at mærke mig selv, gik jeg ned med stress — en periode som fik min hjerne til at føltes som gele, med et blandet sæt følelser af frustration og vrede. Kort efter min sygemelding drog jeg til Thailand i jagt på ro for krop og sjæl. Her mødte jeg den fantastiske yogalærer, som gennem hendes beundringsværdige balance og ro fik mig til at åbne øjnene for kontakt med krop og sind, yogaen skulle blive en del af et liv med mere "kontakt". 

I Thailand fik jeg også et nyt idol. En persisk mand der menes at være født 1207. Han hed Rumi, var filosof og tænkte store tanker om etik og moral. Han var dybt inspirerende! En af hans oneliners tog mig med storm:
"As you start to walk on the way, the way appears". 

Undervejs på turen fandt jeg modet til endelig at tage beslutningen om, at skabe en anden, mere harmonisk og balanceret hverdag for mig selv. Det gik op for mig, at jeg var færdig med Distortion - også selvom jeg ingen jordiske anelse havde om hvad jeg nu skulle med mit arbejdsliv. Nu var beslutningen taget om at begynde at gå en ny vej - Jeg forstod, at jeg først var nød til at træffe beslutningen og gå ned at den vej der føltes rigtig for mig. Så ville "the way appear".

Efter min hjemkomst havde jeg knap nok overleveret Joekim nyheden om, at jeg ville sige op, før han forsigtigt hev et papir frem. Han havde lavet et jobopslag vedrørende en nyoprettet og ledig stilling i hans butik - han opfordrede mig til at søge stillingen. Vi havde godt nok af flere omgang talt om, at det kunne være fedt en dag at lave noget sammen - men ikke nu og slet ikke det her! Joekim ville seriøst arbejde sammen med mig, og skabe et sted sammen, der byggede på hver af vores resourcer og evner. For ham var det helt oplagt. For mig var det knap så oplagt - i starten. Min første reaktion var "Nej, no way, det kan vi sgu da ikke". De mange dybe samtaler om vores komplimentære resourcer og erfaringer, samt vores nyfundne værdier, fik mig til at se, den nye vej der langsomt viste sig for mig. Det gav mening! 

Min far har altid været selvstændig (tjek www.flintholmscars.dk ud, hvis du mangler en lækker veteranbil), derfor har iværksættergenet altid boblet i maven på mig. Lysten til at skabe noget der var mit, og at det nu blev til vores var crazy - og 15% angstprovokende!
Den fuldkommende overbevisning ramte mig, da jeg indså, de muligheder vi havde for at lave mange mindre events med mere nerve og nærvær. Jeg var nemlig kørt død i, at arbejde fuldtid ét år, på at skabe 4 dages fest. Jeg ville hellere mindre og mere personligt. 

Nu har vi skabt et moderne og bæredygtigt forsamlingshus og laboratorium, der ønsker, at skrue ned for farten og give tid og plads til tanker og oplevelser, der skaber mening og inspiration. 
Vi gør ikke "bare" det her - det er noget vi oprigtigt tror på! Vi ønsker at leve vores liv mere, og det betyder nødvendigvis ikke hurtigere, men mere sammen, mere slow, og hvor vi kan lære af hinanden, mærker os selv og skabe magiske øjeblikke hvor vi føler os som en del af noget større. Hallelujah!

Jeg tager en masse erfarring og viden med mig fra årerne på Distortion, og jeg har armene helt i vejret over, hvad der nu venter. 

As you start to walk on the way, the way appears - events i Naboløs starter som et forsøg, et forsøg vi spændt ser hvor vejen fører os hen. 
Jeg har mange ideer, tanker og holdninger til hvad det skal være, og endemålet er i selv ikke vigtig - det er rejsen vi nyder og cyklen bygges mens vi kører på den. Med for faste rammer dør kreativiteten og mulighederne i min verden, nu skal det udvikle sig og formes - og det håber vi at I være med til. Naboløs er skabt ud fra ønsket om, at bruge netværket i højere grad, er et samlingssted for vores kunder og netværk. Hvor vi udvikler og udfordrer ideer, erfaringer og kreative visioner.

Vi har holdt intim koncert, brugt og udfordret vores kreative hjernehalvdel til croquis aften, og afholdt foredrag omkring brugen af psykedeliske stoffer til behandling af depression, og andre psykiske lidelser, med den anderkendte hjerneforsker David Erritzøe. 

Den næste måneds tid finder du et foredrag om det personlige udviklingsværktøj enneagrammet med Kisser Paludan, vi gentager succesen med en croquis aften, filosof Kim Gørtz og gæst Peter Reichard fortæller i en filosofisk sund mellem venner, om fred, frihed og fristende fis til "Det venskabelige åndehul" og en dobbelt koncert med den beundringsværdige Nessi Gomes. Se videoen til hendes seneste single herunder. 

Se aktuelle events her.

Jeg kaster bolden op - kom og grib ud hvis du vil være med, sige noget, lære noget, spille, fejre, spise, fortælle, synge eller debaterer. Scenen er din, scenen er vores.

Følg med på facebook, hvor events løbende ligges op og tilmeld dig dig vores månedlige nyhedbrev. 

Jeg glæder mig ustyrligt!